Kimi Werner - Havfruen fra Hawaii

Billede fra Kimi’s Instagram side

Kimi Werner er en slags menneskelig hav-frue. Det bedste hun ved er at tage sine lange svømmefødder på og dykke i ned i det store hav. Kimi voksede op på en afsidesliggende del af øen Maui i Hawaii, hvor det første børnene lærer er at finde deres egen mad. Kimi lærte kunsten at jage med spyd i havet af sin far, og hun har en gang fanget en 165 pund gul fintun med sine egne hænder. Det er næsten samme vægt som en voksen mand.

Kimi voksede op i Hawaii, som er et slags paradis på jord med smukke strande, farvestrålende fisk og eksotiske frugter og blomster. Som barn drømte hun om at fortælle historier i et de ældste og mest kendte magaziner om naturen og alle de fantatiske steder på vores planet: National Geographic.

Magasinet, der har eksisteret i mere end 100 år, er kendt for at have en gul ramme omkring forside fotoet, som altid er et fantastisk billede fra et sted på Jorden. Mange fotografer gennem tiden har drømt om at netop et af deres billeder kom på forsiden af Magasinet National Geographic.

Kimi brugte som barn også mange dage på at gå rundt at drømme om at en dag komme med i National Geographic, ikke med et billede på forsiden, men med en af hendes egne historier om vilde dyr, naturens vidundere og jordens fantastiske øko-system. Hun gik ofte på opdagelse efter gode steder og historier på Maui som hun forestillede sig, skulle fortælles i magasinet. Kimi drømte ikke om at blive omrejsende journalist eller fotograf, men om at fortælle om sin egen verden under vandet på Hawaii.

Kimi brugte sin fantasi til at få sin drøm til at gå i opfyldelse, og hun klippede en ramme af papir og malede den i samme gule farve som den på National Geographic Magasinet, og hun hængte den op på sin veranda sammen med alle de smukke ting hun havde fundet under vandet og i Hawaii’s smukke natur. Hver gang hun kiggede på rammen, forestillede hun sig sine drømme finde vej til at blive en del af den gule ramme.

Kimi brugte det meste af sin tid under havet med at fiske med spyd, som hun havde lært det af sin far, men også som fri-dykker. En fri-dykker er en dykker som ikke tager ilt med ned under vandet, men kun dykker så længe, som mennesket selv har ilt til. Måske har du selv mærket, at vi mennesker ikke kan være under vand i længere tid, før vi skal op og have luft, men fridykkere træner deres lunger op til at kunne være i længere tid under vand end de fleste mennesker. Kimi er kendt for at kunne holde vejret i hele fire minutter og 45 sekunder ad gangen.

En dag skete der pludseligt noget magisk i Kimi’s liv. Det kendte magasin, Kimi havde drømt om at være med i, National Geographic kontaktede Kimi, da de havde hørt om hendes unikke evner som fri-dykker og spydfisker, og de ville gerne ville lave en film med hende under vandet til deres magasin. Og senere blev Kimi kontaktet af dem igen, og fik denne gang sit helt eget show hos National Geographic, som hed Living Free. På den måde gik Kimis drøm i opfyldelse hele to gange!

Kimi har i dag fået den ærefulde titel som 'Amerikansk Spydfisker Champion', og derudover er hun også kok og miljøforkæmper. Kimi er på en mission om at huske os alle på, at vi mennsker skal lære at skaffe vores egen mad, og ikke blot købe al vores mad i supermarkedet. Vi skal lære at passe på naturen og kun tage det vi har brug for. Og vi skal huske vores fantasi som vejen til at opnå vores drømme, fordi de er så vigtige for os. 
Vores drømme er vigtige, både før de går i opfyldelse, men også efter. En drøm bliver aldrig for gammel, den er en slags ven, vi altid skal holde tæt på os. Uanset hvordan den ser ud, om den er gået i opfyldelse eller ej, om den er firkantet, rund, gul eller havblå.  

Har du en drøm, ven?

Hvordan ser den ud?

Billede fra kimiwerner.com

Next
Next

Jane Godall - Eventyreren der blev abernes bedste ven