Lav din egen magiske drømmefanger

Lav en Drømmefanger- og fang dine gode drømme!

Hvad er en drømmefanger? En drømmefanger er en magisk ting, som nogle oprindelige folk i Nordamerika har lavet i mange århundreder. Den ser ud som en cirkel med fine tråde, fjer og perler. Drømmefangere hænges typisk over sengen eller et vindue, og de siges at hjælpe med at filtrere drømme med sit spind, sådan at den fanger onde drømme og lader de gode passere.

Hvordan fungerer det?
Ifølge legenderne tror folk, at drømmefangeren kan skelne mellem gode og onde drømme. Når vi går i seng, svæver drømmene rundt i luften. De gode drømme kan nemt passere gennem drømmefangerens midte og finder vej til sovende personen. Men de onde drømme bliver fanget i drømmefangerens spind, hvor de bliver tilintetgjort i solens lys om morgenen.

Historien bag drømmefangeren
Drømmefangeren har en smuk historie. Det siges, at en kvinde fra en det oprindelige folk af Ojibwa-stammen i Nord-Amerika skabte den som en gave til alle børn. Hun havde en vision om skabe en edderkoppe spind i midten af en cirkel, og hun besluttede at lave drømmefangeren for at beskytte børnene fra mareridt og dårlige drømme og i stedet lade de gode drømme passere.

Hvordan laver man sin egen drømmefanger?
Det er nemt at lave din egen drømmefanger! Alt, du skal bruge, er en lille cirkel lavet af træ eller bøjelig gren. Det er ikke alle typer grene, der er lige elastiske, men især grenene fra piltræet er gode at bruge. Hvis du skærer en frisk gren, kan du bøje den i en rund form. Derefter skal du finde noget garn eller snor, fjer, perler og hvad du ellers vil dekorere den med. Måske har du samlet nogle fine muslinge skaller eller fjer på din ferie. Hvad som helst kan bruges, og hvis det er noget, du selv har fundet, er det faktisk bare endnu mere magisk, så den bliver så personlig som muligt. Bind nu forsigtigt garnet rundt om cirklen, så det ser ud som et spindelvæv. Til sidst kan du tilføje dine dekorationer, som fjer, sten eller perler. Hæng så din drømmefanger over din seng, og den vil begynde sin drømme magi!

Sådan virker det
Når du går i seng, kan du forestille dig, at drømmefangeren passer på dig. De onde drømme bliver fanget i garnets spind, og de gode drømme glider gennem midten og kommer til dig. Det hjælper dig med at sove bedre og have dejlige drømme om natten. Hvis du har lyst, kan du få læst legenden om drømmefangeren den første aften, du skal sove.

Nu ved du, at en drømmefanger er mere end bare en smuk dekoration-den er en slags ven, der passer på dine drømme!

Previous
Previous

Jane Godall - Eventyreren der blev abernes bedste ven

Next
Next

Godnathistorie om drømmefangeren