Denne legende kommer fra Turtle Island, Skilpadde-øen, som det oprindelige folk kaldte det landområde, vi i dag kalder Nordamerika.
I de tidlige dage hos det oprindelige Amerikanske folk var det en tradition at fortælle historier uden at skrive dem ned. Det blev fortalt mundtligt fra bedstemødre til børn, rundt om bålet eller når et barn skulle møde sit beskytter dyr-sit totem dyr. Derfor er historierne forskellige. Og de bliver husket forskelligt. Historierne er blevet til legender hvor man husker det mest vigtige, men ingen ved præcist hvad der skete.
Hos Ojibwe folket var der en kvinde, som blev kaldt Asibikaasi. Asibikaasi blev også kaldt Edderkoppe-kvinden, fordi hun en gang havde reddet en edderkop fra at dø, da hun stoppede et barn fra at kaste sten på den. I Asibikaasis øjne skulle man ikke dræbe edderkopper, da de beskyttede børn. Hun havde lagt mærke til at edderkopper vævede spindelvæv tæt på børnenes vugger og fangede de små insekter i det, sådan at børnene kunne sove i fred. Som tak for at have fået reddet sit liv, lærte edderkoppen Asibikaasi at væve et magisk net. Det var en hemmelighed hun havde helt for sig selv. Hos sit folk blev Asibikaasi siden kendt som Edderkoppe-kvinden, eller ‘Spider Woman’, på grund af hendes særlige venskab med edderkopper. Hun havde status som beskytter af børn og babyer hos klanen, og hun var højt agtet.
Med tiden voksede Ojibwe folket i antal og de begyndte at ekspandere til de fire hjørner af Nord-Amerika for at opfylde en profeti. Nu kunne Asibikaasi ikke længere beskytte alle klanens børn over så lang afstand. Så hun fandt på den idé at lave en lille beskytter-en talisman-til hvert barn, som de kunne have med til det nye land. Hun fik idéen fra edderkoppens spind, og fandt på at lave en fin, lille genstand til hvert barn, som skulle hænge over dem, når de sov, så hun stadig kunne beskytte dem på afstand. Først gik hun ud og fandt en pilegren, som hun bøjede til en rund cirkel, den skulle symbolisere solen. Derefter vævede hun et fint net af brændenælde tråde. Det var så let som ingenting for hende, og hun kunne nu endeligt bruge de magiske kræfter, hun havde lært af edderkoppen. Til sidst pyntede hun cirklen med det magiske net med smukke fjer og farverige sten som perler, så de blev forskellige og tilegnet hvert enkelt barn. Denne genstand er det vi i dag kender som en drømmefanger. For at kunne nå at lave en drømmefanger til alle børn der skulle afsted til et nyt land, fik Asibikaasi hjælp af sine søstre og alle bedstemødrene i klanen
Hver eneste drømmefanger var unik og smukt designet. De hang og svævede stille i luften som små kunstværker. Om natten, når børnene sov, begyndte drømmefangerne deres arbejde. De beskyttede deres ejere mens de sov ved at filtrere deres drømme. Gennem det edderkoppelignende spind stoppede de onde drømme og holdt dem der, indtil sollyset kom om morgenen. De gode drømme lod de passere gennem hullerne i spindet og ned til børnene, som blev mødt af fantastiske eventyr, farverige billeder og søde drømme om alt det, de ønskede sig mest i livet. Når solen stod op om morgenen, fjernede den de sidste rester af de onde drømme, der blev fanget i drømmefangerens spind.
Drømmefangere er stadig meget brugte i dag, og mange børn har en drømmefanger hængende på deres værelse over deres seng. Nu hvor du kender historien om Edderkoppekvinden Asibikaasi, kan du tænke på, at hun også passer på dig fra det fjerne og minder dig om at tro på dine drømme og dig selv. Nu ved du at en drømmefanger er meget er mere end bare en smuk pyntegenstand. Den er en magisk ven, der passer på dig om natten og hjælper dig med at huske dine drømme. Hvem ved, om de måske bliver til virkelighed en dag. “Hvis du har mod til at følge dit hjerte, så kan du opnå alt, hvad du drømmer om,” hvisker Asibikaasi igennem det magiske drømmespind.
Sov sødt lille ven!